To piger er fundet i god behold, efter at de tirsdag eftermiddag blev væk fra deres forældre omkring Enghave Plads i København.
Pigerne blev meldt savnet af politiet, der udsendte en efterlysning kort efter klokken 18. Allerede efter cirka et kvarter kunne politiet dog afmelde efterlysningen med den gode besked.
– De to piger på seks og syv år er fundet i god behold. Tak til alle, der ledte med. Medier og øvrige bedes slette billederne af de to, skriver politiet.
Politiet oplyste i efterlysningen, at pigerne blev væk tirsdag eftermiddag.
– Vi savner to piger, der klokken 15.30 er blevet væk fra deres forældre omkring Enghave Plads, lød det i efterlysningen fra politiet.