25. apr. 2023 - 6:00

Tre løse heste traver rundt på Sønderborgmotorvejen




Tre løse heste har øjensynligt fundet vej til Sønderborgmotorvejen, hvor de tirsdag morgen går rundt.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter, efter af politikredsen har fået flere anmeldelser om hestene.

– Kør forsigtigt indtil hjælpen er fremme, skriver politiet.

Hestene er blevet set ved afkørslen til Dybbøl i den vestgående kørebane.

Politiet oplyser ikke, om det har kendskab til ejeren af hestene eller i så fald, hvordan de menes at være sluppet ud fra deres fold. Det står heller ikke umiddelbart klart, hvem der tilkaldes for at indfange hestene igen.