10. apr. 2023 - 13:21

19-årig risikerer henrettelse ved skydning!

FOTO: Public Relations of the Bali Police og privat


En 19-årig kvinde er blevet anholdt i lufthavnen på Bali og risikerer nu at blive henrettet ved skydning.

Det drejer sig om den blot 19-årige brasilianer Manuela Vitoria de Araujo Farias, der er blevet taget med tre kilo kokain i sin taske.

Den unge pige har de seneste tre måneder siddet fængslet på Bali og får senere i april besked på, om hun skal henrettes eller ej.

Det skriver News.

Anklagemyndigheden går efter den strengeste straf – og der er altså på Bali henrettelse ved skydning.

Den 19-åriges forsvarer mener tværtimod, at den unge kvinde er uskyldig, og at hun altså er blevet narret til at smugle stofferne. Ifølge kvinden selv, så blev hun overtalt til at rejse til Bali for blandt andet at lære at surfe. Derudover skulle bagmændene have fortalt hende, at der fandtes et helligt tempel, hvor det var muligt for hende at bede for sin alvorligt syge mor.

LÆS OGSÅ: 16-årig får fingeren klippet af i Netto