Den italienske transferjournalist Fabrizio Romano er famøs for at afsløre de helt store transfers indenfor fodboldverdenen – og de holder ofte stik.
Og denne gang skriver den italienske journalist om et noget utraditionelt ét af slagsen.
Det drejer sig om den blot 15-årige Kendry Páez, der angiveligt skulle være på vej til London-klubben Chelsea for et svimlende beløb i omegnen af 150 millioner kroner inklusiv eventuelle bonusser.
Det 15-årige talent spiller til daglig i klubben Independiente del Valle i Ecuador.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, så er handlen så godt som sikker og blot et spørgsmål om tid.
Kendry Páez spiller offensiv midtbane. Et position som Chelsea godt kunne bruge forstærkninger på, da de blot har scoret 29 mål i 29 kampe i den indeværende sæson i Premier League. Det er væsentligt mindre end Chelsea normalt præsterer at score. Derudover ligger Chelsea på en skuffende 11. plads i Premier League.
Det unge talent er dog for ung til at gennemføre et skifte og spille for London-klubben lige nu. Det kan først blive en realitet, når han bliver 18 år i 2025. Indtil da vil han blot skulle træne med hos Chelsea.
Ledelsen i Independiente del Valle udtalte forleden, at der eksisterer en aftale med en klub vedrørende talentet Páez – dog uden af fortælle hvilken klub.
LÆS OGSÅ: Se listen over verdens rigeste mennesker: Otte danskere i blandt