05. apr. 2023 - 11:00

Utrolig afsløring: Stephanie ‘Geggo’ finder ny bror via DNA-test

Foto: Presse-fotos.dk


Stephanie ‘Geggo’ Salvarli fra det populære Tv-program ‘Familien fra Bryggen’ har altid gået og troet, at hun var enebarn. Men det er altså ikke tilfældet.

Tilbage i 2017 oprettede hun en profil på DNA-siden MyHeritage for at tjekke sin etnicitet. Her fik hun oplyst, at hun er fra Skandinavien, samt en smule fra England.

Men det var ikke det eneste, hun fandt ud af. Det viser sig nemlig, at hun har en halvbror.

Det skriver hun i et opslag på Instagram, som du kan se nederst i artiklen.

Den 32-årige TV-kendis skriver følgende i opslaget:

Da jeg vågnede en morgen for et par uger siden, til en mail, sendt fra den DNA side jeg havde brugt til at tjekke min etnicitet tilbage i 2017, havde jeg ikke forventet at beskeden ville lyde som på slide 2 og 3 her i postet.

Mit liv tog lige en seriøs drejning, fra at have været enebarn hele mit liv, til potentielt at have søskende, og oveni hatten venter vi svar på hvem af os der har gået i mange år og troet vi havde den “forkerte” far. Jeg skal være ærlig og sige at jeg håber det er mig. For jeg har aldrig haft et forhold til min.

Jeg har sgu fået mig en bror. Og potentielt en anden far. Min bror er verdens sødeste menneske, iøvrigt. Dét er fandme heldigt, ikk’.

Det er ikke fordi i ikke må se ham – det var bare ikke lige et selfie der fløj ind i hovedet på mig som det første, da jeg mødte ham på en mega regnfuld dag i februar (han elsker regnvejr ligesom mig – vi er allerede et match)’

Stephanie afslører samtidigt, at hun allerede har mødt sin nye bror – og at det gik super godt. Hun kalder ham i hvert fald verdens sødeste menneske i opslaget, som du kan se herunder: