04. apr. 2023 - 12:00

Politiet modtog mandag et mystisk brev: Nu begynder efterforskningen!

FOTO: Nordjyllands Politis Facebook


Politiet i Himmerland er mandag begyndt en noget utraditionel efterforskning, da de har modtaget et mystisk brev med en hemmelig afsender.

I brevet ‘afpressede’ afsenderen nemlig med, at vedkommende ville lave en masse ballade, hvis politiet ikke kunne gætte vedkommendes navn.

LÆS OGSÅ: Polsk kvinde påstod at være forsvundne Madeleine McCann: Nu er der svar på DNA-testen

Dermed har politiet sat en stor efterforskning i gang, der skal komme til bunds i den meget mystiske sag.

“Formålet med vores efterforskningsskridt i sagen er at få tilvejebragt identiteten på afsenderen – og så må vi jo se, hvad det giver anledning til,” udtaler viceinspektør fra Himmerlands Lokalpoliti Lasse Kragh med et smil.

Politiet forventer snarest et stort gennembrud i sagen, så de kan finde den hemmelige afsender i den mærkværdige sag.

Ifølge brevet, så går afsenderen i tredje klasse på Vindblæs Friskole i Norup. Personen er desuden 9 år gammel, men fylder meget snart 10 år d. 12. april.

Herunder kan du se Facebook-opslaget fra Nordjyllands Politi, hvor du også kan læse hele teksten fra den anonyme afsender: