30. mar. 2023 - 16:31

Ny dokumentar om Sidney Lee: Nu taler familien ud for første gang nogensinde

Foto: Presse-fotos.dk


TV2 meddelte for få dage siden, at der inden længe vil udkomme en ny dokumentar om den populære reality-stjerne Sidney Lee.

Og for første gang nogensinde, så får man blandt andet et indblik i Sidney Lee liv fortalt gennem historier og erindringer fra hans familie.

Sidney Lees familie har aldrig udtalt sig til pressen eller ønsket at være en del af rampelyset. Det bliver der dog lavet om på nu.

Det skriver HER OG NU, der har set dokumentaren.

“Det er første gang, at jeg lader mig interviewe og blive filmet i forbindelse med Sidney. For jeg har ikke ønsket at komme ind i den verden. Når jeg så gør det i dag, så er det virkelig en meget stor ting for mig. Fordi jeg tænker, at han har spurgt mig om det så mange gange. Nu kan jeg opfylde det, siger Sidney Lees mor Bente ifølge SE OG HØR i dokumentaren.

Udover Sidney Lees mor, så har hans bror Troels også holdt sig væk fra rampelyset, som Sidney Lee som reality-stjerne befandt sig i over en lang årrække.

“Jeg tror, at jeg selv og de andre i min familie ret tidligt tog en beslutning om, at vi ikke havde lyst til selv at stille op til interviews og på billeder og alt muligt i de kulørte blade,” fortæller broren Troels.

Hvis du har lyst til at få et nærmere indblik i Sidney Lees liv, så kan du se to første afsnit af dokumentarserien med navnet ‘Sidney’ på premieredagen d. 11. april på TV2 Play og TV2 Echo.

LÆS OGSÅ: Roskilde Festival er klar med fuldt program: Se de 69 nye navne på plakaten