30. mar. 2023 - 13:35

42-årig mand anholdt for drabsforsøg: Kvinde fundet med flere knivskader i ansigtet

Presse-fotos.dk


En 42-årig litauisk mand er nu blevet varetægtsfængslet i Danmark for et drabsforsøg begået mod en kvinde, hvor hun blev fundet med flere knivskader i sit ansigt.

Den 7. november sidste år omkring klokken 06.10 kom en håndværker kørende ad Strandvejen på Nordvestsjælland, da han fandt en 41-årig kvinde liggende på vejen med alvorlige kvæstelser.

Hun blev hastet på hospitalet, hvor hun blev meddelt uden for livsfare.

Midt- og Vestsjællands Politi rykkede efterfølgende massivt ud til stedet, hvor der blandt andet blev afspærret i en radius på omkring 200 meter, mens et nærliggende hus blev ransaget af politiets efterforskere.

Hurtigt kunne politikredsen lægge sig fast på, at en 42-årig litauisk mand var hovedmistænkt i sagen.

‘Men da han ikke var at træffe nogle steder, blev han senere samme uge efterlyst internationalt med navn og foto,’ lyder det i dag torsdag fra Midt- og Vestsjællands Politi.

SE OGSÅ: UNG MAND FIK AMPUTERET BEN EFTER KNIV- OG PISTOLOVERFALD

Hele sagen kulminerede så i sidste uge, da den 42-årige mand blev anholdt i Polen og senere udleveret til dansk politi.

Han er torsdag blevet fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, hvor han er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Selv nægter han sig skyldig

Ud over drabsforsøg er manden også sigtet for trusler og tyveri mod kvinden, der var hans tidligere kæreste.

Under grundlovsforhøret blev dørene lukket. Derfor har Midt- og Vestsjællands Politi ikke yderligere kommentarer i sagen.

SE OGSÅ: VOLDTOG, DRÆBTE OG PARTEREDE MIA I MINDST 231 DELE