28. mar. 2023 - 13:03

Dansk skib angrebet af pirater

FOTO: Google Maps


Pirater har angrebet et skib ejet af det danske shippingselskab Monjasa i Guineabugten.

Det oplyser Monjasa i en presseudtalelse.

Der var 16 besætningsmedlemmer om bord på skibet, da angrebet skete 25. marts. Ingen af dem er danske, oplyser Monjasa til Ritzau.

Monjasa har på nuværende tidspunkt ikke kontakt til skibet. Det vides derfor ikke, om piraterne stadig er på skibet.

Ifølge ShippingWatch står underleverandøren Montec Ship Management blandt andet for hyring af besætning.

Monjasa fortsætter et tæt samarbejde med Montec Ship Management og myndighederne “gennem denne svære situation og efterfølgende”, lyder det i udtalelse fra Monjasa.

Der er tale om olietankskibet “Monjasa Reformer”, der sejler under liberisk flag.

LÆS OGSÅ: Tidligere dømt for grov vold: Nu skal Patrick Nielsen i retten igen!