Jacob Bundsgaard, der er borgmester i Aarhus, vil så hurtigt som muligt forbyde diesel- og benzinbiler i at køre ind i Aarhus by.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Det aarhusianske medie skriver samtidigt, at borgmesteren på sigt også vil udvide forbuddet til at gælde for pluginhybrider.
Jacob Bundsgaard udtaler yderligere, at han indenfor et års tid ønsker en mere præcis dato for, hvornår et eventuelt forbud mod biler på fossilt brændstof kan træde i kraft.
Det er ikke alle, der er lige begejstrede for borgermesteren idé.
Interesseorganisationen for danske bilejere FDM er slet ikke tilfredse med forslaget.
“Det er som at sige, hvis de fattige er sultne, hvorfor spiser de så ikke kage. Det bliver lidt verdensfjernt, hvis man siger, de skal købe en Tesla. Det gør alle almindelige mennesker ikke. Det burde en socialdemokratisk borgmester vide. Elbilerne købes primært af de rigeste 30 procent af befolkningen. Kan det passe, at byen kun er for en lille privilegeret gruppe,” udtaler afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk, til Århus Stiftstidende.
Borgmesteren nye idé kan hænge sammen med, at Aarhus har en ambition om at blive et CO₂-neutralt bysamfund i 2030.