Seneste nyheder

Israelske angreb har dræbt mindst fem personer i Rafah i det sydlige Gazastriben, hvor Israel har varslet en storstilet landoperation.

Det er Kuwaiti-hospitalet i Rafah, som natten til tirsdag har oplyst dødstallet. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Hospitalet oplyser tilmed, at flere er sårede.

Området er lige nu genstand for intense israelske angreb, oplyser vidner og palæstinensiske sikkerhedskilder.

En unavngiven amerikansk embedsmand har kort inden midnat mandag udtalt, at USA ser på de israelske angreb i Rafah med bekymring.

Dog vurderer USA ikke, at angrebene er udtryk for en større militæroperation, siger den unavngivne embedsmænd.

Embedsmandens vurdering er ikke bekræftet af amerikanske myndigheder.

Embedsmanden siger, at USA har fokus på at undgå israelske angreb i tætbefolkede områder. Ifølge embedsmanden er de nuværende angreb ikke rettet mod sådanne.

Det israelske krigskabinet har besluttet, at en militæroperation i Rafah fortsætter med det mål at presse Hamas til at frigive gidsler.

Det sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, tidligere mandag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den israelske udmelding kom, efter at den palæstinensiske bevægelse Hamas accepterede et forslag om våbenhvile i Gazastriben fra mæglerne Qatar og Egypten.

Den israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, sagde sent søndag, at en militæroperation var forventet “snart”, skrev Haaretz.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarede lørdag om, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis Israel gennemfører en militæroperation i Rafah.

En offensiv i byen risikerer at føre til “et blodbad”, lød det i et opslag på det sociale medie X.

Efter et års forsinkelse på grund af knas med teknikken er den amerikanske flyproducent Boeing klar til en bemandet rejse til Den Internationale Rumstation (ISS).

Det skriver Videnskab.dk

Rumfartøjet “Starliner” bliver sendt i luften natten til tirsdag dansk tid – efter planen klokken 04.34.

Der er to erfarne amerikanske Nasa-astronauter om bord på rumfartøjet – Sunita Williams og Barry Wilmore.

Boeing har selv beregnet astronauternes risiko for at dø til at være 1:195, hvilket svarer til 0,51 procents risiko for en dødsulykke.

– Der er altid en risiko forbundet med rumfart, og her er astronauterne testpiloter på et fartøj, som endnu ikke er godkendt til brug. Så de ved godt, at der er en vis risiko for at dø, siger astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, Michael Linden-Vørnle, til Videnskab.dk.

På en nylig pressekonference udtalte astronauten Sunita Williams, at hun og resten af holdet føler sig trygge ved deres rumfærd.

– Vi er kommet til et punkt, hvor vi – os alle sammen, er et stort team – vi føler os meget trygge og komfortable ved, hvordan rumfartøjet flyver. Og vi har backup-procedurer i tilfælde af, at vi skulle få brug for det, udtalte Williams ifølge CNN.

En amerikansk soldat er blevet anholdt i Rusland, hvor han er anklaget for kriminelle handlinger.

Det har USA’s militær oplyst mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En talsperson for det amerikanske udenrigsministerium bekræfter, at “en amerikansk statsborger er blevet tilbageholdt i Rusland”.

– Vi gentager vores kraftige advarsler om den fare, der kan være for amerikanske statsborgere i Rusland. Amerikanske statsborgere bosat eller rejsende i Rusland bør rejse derfra omgående, som det er foreslået i vores rejseguide for Rusland, lyder det fra talspersonen.

En unavngiven amerikansk embedsmand siger, at soldaten har været udsendt til Sydkorea.

En anden amerikansk embedsmand siger, at soldaten er blevet anklaget for at stjæle fra en kvinde. De taler begge under betingelse af anonymitet.

Det fremgår ikke, hvorfor soldaten befandt sig i Rusland og det fremgår heller ikke, hvor og hvad han angiveligt har stjålet.

USA’s militær har ikke givet yderligere oplysninger i sagen med henvisning til dens karakter.

Det amerikanske medie NBC News var de første til at fortælle om soldatens anholdelse.

Den russiske ambassade i USA har ikke umiddelbart kommenteret på sagen.

Den amerikanske præsident Joe Bidens regering har arbejdet på at få flere amerikanske statsborgere, som er fængslet i Rusland, løsladt. Det gælder blandt andre Wall Street Journals journalist Evan Gershkovich.

32-årige Evan Gershkovich er den første amerikanske journalist, der er blevet anholdt på grund af anklager om spionage siden Den Kolde Krig.

Han blev anholdt 29. marts sidste år. Både han, Wall Street Journal og den amerikanske regering benægter, at han er spion.

Den amerikanske luftfartsmyndighed FAA undersøger, om flyproducenten Boeing har gennemført de nødvendige flyinspektioner af dets fly i modellen 787 Dreamliner.

Tilmed undersøger FAA, om Boeing-medarbejdere har forfalsket dokumenter i flyregisteret. Det siger FAA ifølge nyhedsbureauet AFP mandag aften dansk tid.

FAA påbegynder undersøgelsen som følge af, at Boeing oplyste luftfartsmyndigheden om, at producenten måske ikke havde gennemført de nødvendige flyinspektioner for at “sikre en sikker og funktionel tilførsel af strøm mellem flyets komponenter”.

Samtidig pålægges Boeing, at det skal lave nye inspektioner af alle de 787-fly som stadig er under produktion samt lave en plan for inspektion af de 787-fly, som allerede er på vingerne.

Problemet dukkede op efter at en Boeing-medarbejder opdagede en “uregelmæssighed” og bragte det op med en leder.

– Vi gennemgik hastigt sagen og fandt ud af, at adskillige medarbejdere har overtrådt virksomhedens regler ved ikke at udføre de nødvendige undersøgelser. Alligevel har medarbejderne noteret, at arbejdet var udført, lyder det fra Scott Stocker i en mail til medarbejderne.

Scott Stocker er chef for produktionen af Boeing 787-fly.

– Vi informerede omgående vores tilsynsmyndighed og går straks i gang med at tage nogle seriøse snakke med flere medarbejdere, siger Stocker.

Han siger tilmed, at ingeniørerne fastslog, at problemerne ikke udjorde en umiddelbar risiko for sikkerheden af flyene.

Undersøgelsen er blot den seneste tilføjelse til en lang liste af problemer hos flyproducenten.

Boeing har været genstand for kritik i 2024, efter at et Boeing 737 MAX-9 fly i starten af året mistede et sidepanel under en flyvning mellem de amerikanske byer Portland og Ontario.

FAA har givet producenten tre måneder til at udfærdige en plan for at håndtere de “systemiske problemer med kvalitetskontrol”.

For første gang i karrieren er den 32-årige englænder Kyren Wilson verdensmester i snooker.

Mandag aften færdiggjorde englænderen, der ligger nummer 12 i verden, finalen, da han slog Jones Jak med 18-14.

Det var anden gang, at Wilson stod i VM-finalen. I 2020 blev det dog til et nederlag til Ronnie O’Sullivan.

– Tak til publikum for at gøre denne oplevelse så speciel. Jeg blev snydt for finaleoplevelsen i 2020 på grund af corona. Jeg vil aldrig glemme det her, siger Wilson efter sejren.

Wilson åbnede finalen fremragende søndag. Han vandt syv af de første otte frames, og selv om Jak Jones rejste sig til søndagens anden session, fastholdt Wilson en pæn føring på 11-6.

Mandag kom Wilson foran 17-11 og var dermed kun en enkelt frame fra sejren, men Jak gav sig ikke uden kamp til stregen.

Til sidst kunne han dog ikke gøre mere mod Wilson, der afgjorde finalen og dermed løftede VM-trofæet for første gang i karrieren.

Jak Jones, der er nummer 44 i verden, kæmpede bravt. Han er den første spiller siden Ding Junhui i 2016, som når finalen efter at have været gennem kvalifikationen til VM.

– For en måned siden spillede jeg min første kvalifikationskamp. Det har været noget af en måned, siger Jak efter nederlaget.

– Kyren fortjener virkelig denne titel. Han er så god en spiller. Jeg havde ikke meget tro, da jeg var bagud 0-7 søndag.

Førtidspensionister i udsatte boligområder skal have revurderet deres ydelse.

Det foreslår regeringspartiet Venstre.

Forslaget kommer i et interview, som Jyllands-Posten har lavet med Venstre-formand Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose.

– Vi kan jo se, at der især i nogle af de udsatte boligområder er en meget høj andel af ikke-vestlige indvandrere, som er på førtidspension. Her vil vi vende bunken at se, hvor mange af dem der stadig ikke kan arbejde.

– Det vil være til gavn for både dem og for Danmark og dansk økonomi, siger Troels Lund Poulsen.

Formålet med tiltaget vil være at øge arbejdsudbuddet, lyder det.

Det er Venstres formodning, at nogle førtidspensionister i de udsatte boligområder vil kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet enten på fuldtid eller deltid, skriver Jyllands-Posten.

Venstre kom i 2021 med et lignende forslag. Her var det en del af et udlændingeudspil.

– Venstre foreslår, at førtidspensionister med et integrationspotentiale i de udsatte boligområder skal have genvurderet deres arbejdsevne med det mål, at flere skal blive en del af det arbejdende fællesskab, lød forslaget dengang.

På den nyeste liste fra Social- og Boligstyrelsen fra 2023 er der udpeget 19 udsatte boligområder i Danmark.

De tæller blandt andet Vollsmose i Odense, Gellerupparken i Aarhus og Sundparken i Horsens.

Ser man på statistik for beskæftigelse, er den generelt lavere blandt indvandrere sammenlignet med hele den danske befolkning.

I 2022 var 66 procent af de mandlige indvandrere og efterkommere fra de såkaldte MENAPT-lande beskæftiget.

Forkortelsen refererer til Mellemøsten, Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet.

For kvinderne lå tallet på 54 procent.

Til sammenligning er omkring 75 procent af den samlede befolkning i beskæftigelse.

Det undersøgende medie ProPublica har mandag aften dansk tid modtaget den eftertragtede amerikanske pris i journalistik, Pulitzerprisen.

Det fremgår af Pulitzerprisens hjemmeside.

ProPublica modtager prisen for dets afdækning af hemmelige gaver og betalte luksusrejser, som amerikanske højesteretsdommere har modtaget fra velhavende donorer.

Prisen går til de fire journalister bag afdækningen af sagen: Johua Kaplan, Justin Elliott, Brett Murphy og Alex Mierjeski.

I motiveringen fremgår det, at afdækningen er “banebrydende og ambitiøs”.

– Afdækningen gennemborede en tyk mur af hemmeligheder i Højesteretten og afslørede, hvordan en lille gruppe af politisk indflydelsesrige milliardærer har bejlet til højesteretsdommere med overdådige gaver og rejser, lyder det.

Historierne har i særlig grad drejet sig om højesteretsdommeren Clarence Thomas, fordi han har undladt at fortælle om rejser og andre økonomiske forbindelser med velhavende konservative donorer.

Journalisternes afdækning resulterede i, at Højesteretten vedtog sit første adfærdskodeks.

– Fraværet af et adfærdskodeks har imidlertid i de senere år ført til den misforståelse, at dommerne ved denne domstol – i modsætning til alle andre jurister i dette land – betragter sig selv som fritaget fra nogle etiske regler, skrev højesteretsdommerne i en erklæring i november 2023.

The New York Times og The Washington Post modtog hver tre priser ved uddelingen, hvor der var priser i flere kategorier. Nyhedsbureauet Reuters modtog to priser.

Pulitzerprisen er en amerikansk journalistik-, litteratur og musikpris, der uddeles årligt – første gang i 1917. Det er den mest prestigefyldte pris for journalistik i USA.

Det er Columbia University i New York City som administrerer Pulitzerprisen. Den blev grundlagt af den ungarsk-amerikanske journalist og avisudgiver Joseph Pulitzer, efter at han testamenterede sin formue til Columbia University i begyndelsen af 1900-tallet.

Det israelske krigskabinet har besluttet, at en militæroperation i Rafah fortsætter med det mål at presse Hamas til at frigive gidsler.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mandag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den israelske udmelding kommer, efter at den palæstinensiske bevægelse Hamas har sagt, at den har accepteret et forslag om våbenhvile i Gaza fra Qatar og Egypten.

Netanyahu siger, at Hamas-forslaget langtfra lever op til Israels krav. Men Israel vil alligevel sende en forhandlingsdelegation.

Samtidig er der mandag aften luftangreb i Rafah. En korrespondent fra nyhedsbureauet AFP beskriver angrebene som intense.

Kort før klokken 22 lokal tid siger korrespondenten, at der har været vedvarende luftangreb i omkring 30 minutter.

Det israelske militær bekræfter i en meddelelse, at det udfører målrettede angreb mod Hamas i den østlige del af Rafah.

I en kortfattet meddelelse fra militæret står der, at der kommer yderligere oplysninger senere.

Fra ngo’er og en række lande er Israel blevet advaret imod at gå ind i Rafah, hvor der er meldinger om, at over en million har søgt tilflugt.

Ikke desto mindre gav Israel mandag ordre til en evakuering forud for en ventet offensiv. Evakueringen skal flytte cirka 100.000 palæstinensere fra Rafah til mere sikre områder.

Ifølge Det Hvide Hus talte USA’s præsident, Joe Biden, mandag cirka en halv time i telefon med Benjamin Netanyahu.

Her sagde Biden ifølge talsmanden for USA’s Nationale Sikkerhedsråd, John Kirby, at USA “ikke støtter operationer på landjorden i Rafah”.

USA mener ikke, at Israel bør gå videre med planer om en invasion, medmindre landet kan vise, hvordan det vil beskytte de hundredtusindvis af palæstinensiske civile.

Ifølge Israels regering er der 132 gidsler tilbage i Gaza, men en stor del vurderes at være omkommet. Knap 100 vurderes at være i live. Gidslerne blev taget til fange, da Hamas angreb Israel 7. oktober sidste år.

Nedrykningsspøgelset truer for alvor i OB, efter holdet mandag aften tabte et vitalt opgør i bunden af Superligaen mod Vejle Boldklub med 2-3.

Fynboerne fik en god start på kampen og kom i front, men i anden halvleg var Vejle skarpest og sendte dermed OB under nedrykningsstregen på bekostning af østjyderne.

Nederlaget var det syvende i træk for OB i Superligaen.

Vejle kravler med de tre point for første gang over nedrykningsstregen siden første spillerunde.

Med fire runder tilbage er der lagt op til en nervepirrende bundkamp, hvor OB på 11. pladsen har 26 point, hvilket er et enkelt færre end Vejle, mens Lyngby indtager niendepladsen med 29 point.

OB var ellers bedst fra kampens start. Gæsterne fik i de første minutter muligheden for en drømmestart, men Louicius Don Deedson brændte stort fra nært hold efter et fynsk hjørnespark.

Efter ti minutter viste Don Deedsons offensive kollega Max Fenger til gengæld skarphed. Han blev sendt afsted i dybden og løftede bolden over en passiv Nathan Trott i Vejle-målet.

Knap havde OB jublet færdig, før Vejle svarede igen.

Minuttet efter gæsternes scoring blev Musa Juwara spillet fri i OB-feltet, og den hurtige Vejle-kant kvitterede med en udligning.

De to mandskaber skiftedes til at have gode perioder i en jævnbyrdig første halvleg.

Fælles for holdene var, at begge formåede at spille sig frem til flere store chancer, men de blev misbrugt i begge ender af banen.

I løbet af anden halvleg satte OB sig mere på spillet i opgøret, men alligevel var det Vejle, der kom i front.

Spydspidsen German Onughka steg 20 minutter før tid til vejrs og headede hjemmeholdet på sejrskurs efter et fornemt oplæg fra første halvlegs målscorer Juwara.

Ti minutter senere fandt kampen sin afgørelse, da indskiftede Dimitrios Emmanouilidis med et flot spark på kanten af feltet sendte bolden i nettet via stolpen.

I kampens tillægstid reducerede Luca Kjerrumgaard, men det var for sent til, at OB kunne nå mere.

Den 82-årige amerikanske politiker Bernie Sanders genopstiller som senator i staten Vermont.

Det har han meldt ud mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Sanders har tidligere – i 2016 og 2020 – forsøgt at blive præsidentkandidat for Demokraterne.

Som senator repræsenterer han dog ikke partiet. Han er i stedet uafhængig.

Bernie Sanders nyder stor opbakning fra vælgerne i Vermont og vil med god sandsynlighed blive genvalgt, skriver AFP.

Sker det, vil han være 89, når den kommende valgperiode slutter.

Sanders er allerede nu den næstældste i Senatet. Alderspræsidenten er den 90-årige republikaner Chuck Grassley.

Om Bernie Sanders får seks år mere som senator vil blive afgjort, når der er valg i USA 5. november.

Her skal amerikanerne også vælge deres næste præsident.

Vinderen vil formentlig blive enten den siddende præsident, demokraten Joe Biden, eller den tidligere præsident Donald Trump, der er kandidat for Republikanerne.

De to stod også over for hinanden ved præsidentvalget i 2020.

Bernie Sanders siger mandag, at valget i november er det vigtigste i flere generationer.

Sanders har valgt ikke at stille op ved det kommende præsidentvalg. I stedet støtter han Joe Biden.

Bernie Sanders har dog også i den seneste tid vist sig som en torn i øjet på Biden i spørgsmålet om krigen mellem Israel og Hamas.

Sanders stiller sig nemlig meget kritisk over for Israels handlinger i Gaza efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober sidste år.

En kritik, han gentager mandag.

– Israel havde absolut ret til at forsvare sig selv mod terrorangrebet, men det havde ikke og har ikke ret til at føre krig mod hele det palæstinensiske folk, hvilket er præcis det, der foregår, siger han.

Bernie Sanders har også i den seneste tid gjort sig bemærket på sundhedsområdet.

Han har blandt andet kritiseret danske Novo Nordisk for at have “skandaløst høje priser” på lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

De kan begge bruges som hjælp til vægttab og er blevet meget populære i USA.

Bernie Sanders, der beskriver sig selv som “demokratisk socialist”, har repræsenteret Vermont i Senatet siden 2007.

Forinden var han mangeårigt medlem af Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Kong Frederiks mormor, dronning Ingrid, gav kongen lyst til at forstå det svenske.

Det siger han i en tale mandag aften til en gallamiddag, hvor det svenske kongepar er værter, i forbindelse med et to-dage langt statsbesøg i Sverige.

– Hendes (dronning Ingrids, red.) stemme var uanset sprog lyden af omsorg. Sverige har, så længe jeg kan huske, haft en fast plads i min bevidsthed og i mit hjerte, siger han.

Dronning Ingrid voksede op på det svenske kongelige slot som svensk prinsesse. I 1935 giftede hun sig ind i det danske kongehus, og Danmark fik en ny kronprinsesse.

Kong Frederik nævner de mange forskellige måder Danmark og Sverige er forbundne i sin tale.

– Vi hepper på hinanden og fejrer hinandens sejre i internationale sammenhænge. Man kan næsten sige, vi har en hjemmebanefordel i hinandens lande, siger han.

Han tilføjer dog, der er en undtagelse. Når de to lande mødes i sportslige begivenheder, er der en stor ære i at slå sin skandinaviske nabo i nationalsporten fodbold.

Kongen nævner i den forbindelse, at Sverige nu har fået en dansker som fodboldlandstræner.

Her henviser han til den tidligere danske landsholdsspiller Jon Dahl Tomasson, der for nylig er blevet landstræner i Sverige.

– Det er måske ikke ligefrem genoprettelsen af Kalmarunionen, men det er tæt på, siger han efterfulgt af latter fra salen og et smil fra Jon Dahl Tomasson, der selv er gæst til middagen mandag aften.

Desuden deltager den danske astronaut Andreas Mogensen og bestyrelsesformand for den danske rederigigant Mærsk, Robert Mærsk Uggla, blandt mange andre.

Dronning Ingrid bliver ikke blot nævnt i talen. Dronning Mary sender også en mere subtil tanke til den tidligere dronning.

Til sit gyldne skørt med en broderet overdel er dronning Mary iført sit rubinsæt.

Sættet var dronning Ingrids foretrukne i årtier, og hun testamenterede det til sit barnebarn, kong Frederik, så hans kommende hustru kunne bære et juvelsæt, der var en kronprinsesse værdig.

Inden kong Frederik gik på talerstolen mandag aften, lød der også et par ord fra den svenske kong Carl Gustaf.

Han bød det danske kongepar velkommen og glædede sig over, at samarbejdet med hans kusine, dronning Margrethe, nu bliver videreført gennem kong Frederik.

I talen udtrykte den svenske konge særlig beundring for dronning Marys rejse til Danmark. Hvordan hun har lært et nyt sprog, en ny kultur og taget en betydningsfuld opgave på sine skuldre.

Han sluttede talen af med at skåle for det fortsatte venskab mellem Sverige og Danmark og for det danske folks lykke.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) bakker op om, at Københavns Universitet ikke ønsker at forholde sig aktivt til den verserende konflikt i Gaza.

Det skriver hun på det sociale medie X.

Tidligere mandag afviste universitetet en gruppe propalæstinensiske demonstranters krav om, at det skal anerkende og fordømme drabene på palæstinensere.

– Det er ikke universitetets opgave at være politisk aktør, men at uddanne og bedrive forskning under trygge rammer og under hensyntagen til både ytringsfrihed og akademisk frihed, lyder det fra ministeren.

Mandag har demonstranterne, der som udgangspunkt bestod af studerende, slået en teltlejr op på universitetets område.

Emil Nielsen, en talsmand for bevægelsen Studerende mod Besættelsen, sagde i den forbindelse til Berlingske, at gruppen af demonstranter først vil forlade stedet, når alle krav er blevet opfyldt.

Men indtil videre er de altså blevet mødt af en afvisning fra Københavns Universitet.

Selv om kravene er blevet afvist, er det blevet gjort klart fra universitetets side, at de studerende gerne må udtrykke deres holdninger til konflikten. Det gælder også på universitetets område.

Demonstrationen finder sted i kølvandet på lignende demonstrationer i USA.

I USA førte det til voldsomme sammenstød mellem studerende og politiet, hvilket resulterede i flere tusinde anholdelser.

På nogle universiteter havde de studerende barrikaderet sig for at vise deres støtte til civile palæstinensere, men også for at sige fra over for Israels offensiv i Gaza.

Så galt er det ikke gået i Danmark, hvor demonstrationen indtil videre er forløbet ganske roligt.

Seks partiers ønske om en uvildig undersøgelse af Miljøministeriet i forureningssag får en afvisning af miljøminister Magnus Heunicke (S).

Han vil i første omgang afvente Miljøstyrelsens undersøgelse af Miljøministeriet i sagen, hvor eksperter over for DR vurderer, at ministeriet ulovligt har ladet erhvervshensyn vægte højere end miljøhensyn ved at tillade udledning af miljøskadelige stoffer fra blandt andet virksomheden Cheminova.

– Det mener jeg vil være det første naturlige skridt. Når vi har det, kan vi altid drøfte, om det er tilfredsstillende. Lad os da endelig gøre det, siger Magnus Heunicke til DR mandag.

Men for De Konservative, Enhedslisten, Alternativet, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF er det altså ikke nok, at en styrelse under Miljøministeriet skal undersøge ministeriets ageren.

– Det er jo ikke normalt, at dem, der begår ulovligheder, skal undersøge sig selv. Det er jo helt gak, siger miljøordfører hos Alternativet, Sascha Faxe, til DR.

Miljøministeriet har afvist at have brudt loven eller ladet erhvervshensyn komme før miljøhensyn.

Derudover har Miljøstyrelsen afvist, at styrelsen har skræddersyet retningslinjer for udledning af miljøfarlige stoffer til fordel for Cheminova.

Det, mener flere eksperter ellers, er tilfældet, skrev DR søndag.

Eksperterne konstaterer, at Miljøministeriet først har fastlagt, hvor meget forurenet spildevand, Cheminova udleder.

Og derefter har tilpasset landsdækkende retningslinjer, så virksomheden, der blandt andet producerer pesticider, kan få tilladelse til at pumpe et giftigt kemikalie ud i Vesterhavet.

Den proces begyndte i 2020 – før Magnus Heunicke blev miljøminister.

Det pointerede han også selv flere gange i DR-radioprogrammet “P1 Morgen” mandag morgen. Og dermed skubber han ansvaret videre til Miljøstyrelsen og i sidste ende potentielt hans forgænger i Miljøministeriet, partikollegaen Lea Wermelin (S).

Blandt andet det politiske ansvar ønsker SF belyst.

– Vi skal have en uvildig undersøgelse, der til bunds undersøger sagen, hvor længe det har stået på, og hvilke ministre som har haft ansvaret, og så skal vi have klarlagt ansvaret mellem det politiske og administrative niveau, siger Marianne Bigum, havmiljøordfører i SF, i en skriftlig kommentar.

Ifølge EU’s såkaldte vandrammedirektiv må man ikke fortsætte med at forurene vandområder, som allerede har overskredet grænseværdier for forurening.

Det har Cheminova og andre danske virksomheder dog gjort, og det har Miljøministeriet været klar over, ifølge DR’s dækning af sagen.

28. maj skal Magnus Heunicke i et samråd i Folketinget om forureningssagen.

Skotske David Moyes og West Ham har i fællesskab besluttet at gå hver til sit efter sæsonen.

Det skriver Premier League-klubben på sin hjemmeside.

Skottens kontrakt har udløb efter denne sæson, og den vil ikke blive forlænget.

– Jeg har virkelig nydt at arbejde sammen med alle i West Ham, og jeg vil gerne takke bestyrelsen for at give mig muligheden for at træne i denne fantastiske klub, siger Moyes.

Det er blevet til fire og et halvt år for West Ham med David Moyes i spidsen.

Tidligere har 61-årige Moyes stået i spidsen for klubber som Everton og Manchester United, ligesom han har været i spansk fodbold og trænet Real Sociedad.

I West Ham har han ført klubben til det første trofæ siden 1980, da holdet i sidste sæson vandt Conference League efter en finalesejr over Fiorentina.

– På vegne af alle i West Ham vil jeg udtrykke den største tak til David for det bidrag, han har ydet til fodboldklubben i hans tid som manager, siger West Ham-medejer David Sullivan.

Den seneste tid har dog ikke været god for West Ham og 61-årige Moyes. Holdet er uden sejr i en måned, og senest blev det søndag til et 0-5-nederlag på udebane mod Chelsea.

Den tidligere amerikanske ejer fodboldklubben Esbjerg fB, Paul Conway, led mandag et nyt nederlag, da Landsretten afviste amerikanerens kæremål af dommen, der i april sendte Esbjerg i rekonstruktion.

Det skriver JydskeVestkysten.

Skifteretten sendte 8. april Esbjerg i rekonstruktion, og det var det, som Landsretten mandag skulle tage stilling til. Her endte det i en afvisningen af kæremålet fra amerikaneren.

Det er til fordel for de lokale hænder, som fodboldklubben nu er kommet i.

– Det gavner selvfølgelig processen med at få gjort regnskabet færdigt og sendt ansøgningen om licens til 1. division afsted, så det glæder mig da, at landsretten har taget hensyn til, at det her skulle gå hurtigt, siger advokat Søren Volder om afgørelsen til JydskeVestkysten.

Mandagens dom kommer i hælene på, at skifteretten fredag sendte Esbjerg tilbage på lokale hænder.

– Fredag var en god dag for Esbjerg, og det var mandag så også. Det her giver noget ro på bagsmækken, og den nye bestyrelse, der har startet sit arbejde i dag, kunne ikke få en bedre start, siger Henry Heiberg, der er formand for den lokale styregruppe.

Paul Conway og den amerikanske ejerkreds har dog stadig mulighed for at kære skifterettens afgørelse fredag. Noget som både Søren Volder og Henry Heiberg ifølge JydskeVestkysten forventer vil ske.

Esbjerg har været på amerikanske hænder siden 2021. Siden har været en del uro omkring den tidligere topklub, der nu spiller i 2. division.

Lokale kræfter har i mange måneder haft et ønske om at slippe af med Paul Conway og den amerikanske ejergruppe og tog i februar et drastisk skridt.

En lokal styregruppe begærede således klubben i rekonstruktion, fordi selskabet var i økonomiske vanskeligheder.

Det igangsatte et tovtrækkeri mellem amerikanerne og de lokale kræfter, hvor skifteretten i Esbjerg har været omdrejningspunkt for sagen.

Hamas har accepteret et forslag om våbenhvile i Gaza fra Qatar og Egypten.

Imens har Israel foreløbig hverken sagt ja eller nej, men en embedsmand udtaler sig kritisk om forslaget.

Den militante palæstinensiske gruppe kom tidligt mandag aften med en meddelelse om, at den havde sagt ja til et våbenhvileforslag fra mæglerne. Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

Meddelelsen førte ifølge flere medier til fejringer i Gaza, hvor folk hoppede og råbte “Allahu Akbar”, hvilket betyder “Gud er størst”.

Men kort efter meldingen fra Hamas sagde en israelsk embedsmand til Reuters, at det våbenhvileforslag, som Hamas har sagt ja til, er et ændret egyptisk forslag, som ikke er acceptabelt for Israel.

Embedsmandens navn fremgår ikke umiddelbart af udtalelserne.

Den israelske embedsmand kalder forslaget “modereret” og siger, at det indeholder “vidtrækkende” konklusioner, som Israel ikke kan godtage.

– Det lader til at være et kneb, som skal få Israel til at se ud som den part, der afviser en aftale, siger embedsmanden.

Personen kræver at være anonym.

Imens holder militærtalsmand Daniel Hagari døren på klem.

– Vi gennemgår ethvert svar og enhver reaktion på meget seriøs vis og vil udtømme alle muligheder for forhandlinger og for at få gidsler tilbage, siger han ifølge Reuters.

– Samtidig fortsætter vi med at operere i Gazastriben.

En embedsmand fra Hamas har sagt, at “bolden nu er på Israels banehalvdel”.

Det højtstående Hamas-medlem Khalil al-Hayya siger ifølge nyhedsbureauet AFP til Al Jazeera, at det forslag, som gruppen har sagt ja til, indeholder en våbenhvile i tre stadier. Hvert stadie varer 42 dage.

Forslaget skulle både indeholde planer om en fuldstændig israelsk tilbagetrækning fra Gaza, fordrevne palæstinenseres tilbagevenden og en udveksling af gidsler og palæstinensiske fanger. Planen skulle også indeholde et mål om “permanent våbenhvile”.

Der har i måneder været forhandlinger for at nå frem til en våbenhvile mellem Israel og Hamas, uden at parterne har nået et egentligt gennembrud.

Hamas har tidligere sagt, at bevægelsen vil afvise enhver aftale, som ikke fører til en afslutning på krigen.

Dette krav er tidligere blevet afvist af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Imens meldes der om en nært forestående offensiv fra Israel i den sydligt beliggende by Rafah i Gaza.

Israel beordrede mandag, at der skal finde en evakuering sted i Rafah. Den skal flytte cirka 100.000 palæstinensere fra Rafah til mere sikre områder.

Ifølge Israels regering er der 132 gidsler tilbage i Gaza, men en stor del vurderes at være omkommet. Knap 100 vurderes at være i live. Gidslerne blev taget til fange, da Hamas angreb Israel 7. oktober sidste år.

Adskillige mennesker er mandag fanget i murbrokker i den sydafrikanske by George, efter at en femetagers bygning, som var under opførelse, er kollapset.

22 mennesker er blevet kvæstet, oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mindst en person har mistet livet, og 47 arbejdere er fanget i resterne af bygningen, oplyser sydafrikansk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Myndigheder i Western Cape-provinsen på Sydafrikas sydvestkyst udtaler, at der holdes tæt øje med situationen.

– Aktuelt har myndighederne fokus på et redde liv, står der i en udtalelse ifølge Reuters.

– Det er vores topprioritet på nuværende tidspunkt.

Kollapset skete kort efter klokken 14.00 lokal tid, oplyser myndigheder i en meddelelse.

Der var i alt omkring 70 arbejdere til stede.

– Jeg så en fyr, der arbejdede, og så “boom”, siger lokalpolitikeren Theresa Jeyi ifølge Reuters til journalister på stedet.

– Så så jeg hele bygningen kollapse, fortsætter hun.

– Jeg er også traumatiseret. Det er meget trist.

Det vides ikke, hvad der har ført til bygningens kollaps.

Arbejdere på stedet forsøgte at få fat i personer der, hvor de kunne høre folk råbe. Det siger borgmester i George Leon van Wyk til det sydafrikanske public service-medie SABC.

Udtalelsen fra borgmesteren kom, mens redningsudstyr fortsat var ved at blive bragt til ulykkesstedet.

George er med et befolkningstal på omkring 160.000 den næststørste by i Western Cape-provinsen.

På de sidste meter kom den lynhurtige belgier Tim Merlier (Quick-Step) flyvende og kastede sin cykel først over stregen på 3. etape af Giro d’ Italia.

Belgieren vandt med få centimeter foran hjemmebanefavoritten Jonathan Milan (Trek), mens Biniam Girmay (Intermache) blev nummer tre.

Danske Tobias Lund (DSM) åbnede en kaotisk spurt på opløbsstrækningen, men blev til sidst overspurtet af forhåndsfavoritterne og endte på en femteplads.

For første gang i dette års Giro d’Italia bød mandagens etape på et terræn, der var i de hurtige rytteres favør, men en lille stigning inden for de sidste fem kilometer gjorde finalen en smule udfordrende.

Der var ikke den store angrebsiver i feltet dagen igennem, og derfor var størstedelen af etapen en lang optakt til en dyst mellem feltets hurtigste ryttere.

Danske Mikkel Hororé (EF) udnyttede dog den lille stigning i finalen til at forsøge sig med et angreb, hvilket nummer et og to i klassementet, Tadej Pogacar (UAE Emirates) og Geraint Thomas (Ineos) fulgte efter.

Danskeren måtte efterfølgende strække gevær, men Pogacar og Thomas fortsatte i et forsøg på at kuppe sprinterne.

Det lykkedes dog ikke, og på opløbsstrækningen blev Pogacar hentet som sidste mand af et felt, hvor Tobias Lund havde åbnet spurten.

Det var en kaotisk spurt, og ingen af de store hold formåede at etablere et velfungerende sprinttog.

Tim Merlier og Jonathan Milan var dog tydeligt hurtigst på stregen og fløj forbi på hver sin side af danskeren, inden belgieren med det sidste cykelkast tog etapesejren.

En bombetrussel fik mandag eftermiddag politiet til at rykke massivt ud til en adresse i en boligblok i Tilst.

Efter nogle timers tilstedeværelse – herunder med bomberyddere – kan Østjyllands Politi konkludere, at der ikke var noget sprængstof på adressen.

Det viste sig, at truslen kom fra et mindreårigt barn i Nordsjælland.

Det oplyser vagtchef Rene Ludvig fra Østjyllands Politi.

Anmeldelsen kom klokken 14.38. Truslen gik på, at der skulle være sprængstof på en navngiven adresse.

– Tiderne gør, at vi ser på det her med ekstrem alvor og dimensionerer vores indsats efter det, siger han.

Samtidig med at politiet satte massivt ind ved boligblokken og tilkaldte bomberyddere, gik efterforskere i gang med at finde ud af, hvem der havde ringet truslen ind.

Efter noget tid blev opkaldet lokaliseret til en adresse i Nordsjælland, hvor en mor bor med sit mindreårige barn. Og det viser sig, at bombetruslen kom fra barnet, der ifølge vagtchefen er “meget under den kriminelle lavalder”.

– Du kan ikke gemme dig bag et hemmeligt nummer. Det tager lidt længere tid, men vi skal nok finde ud af det, siger vagtchefen.

Han understreger, at politiet tager sådanne trusler meget seriøst.

– Det skaber ekstrem utryghed, siger Rene Ludvig.

Vagtchefen fortæller, at sagen er atypisk, fordi truslen var rettet mod en tilfældig, privat adresse.

Politiet er kort efter klokken 17 ved at runde sin indsats i boligområdet i Tilst af.

Det er ikke længe siden, at der var et lignende tilfælde med en bombetrussel fra et mindreårigt barn.

23. april blev Elsted Skole i Lystrup evakueret efter en bombetrussel. Politiet mistænkte først en 16-årig, men truslen viste sig at komme fra en mindreårig fra samme bopæl.

Donald Trump har ifølge en dommer udvist foragt for retten og får mandag igen en bøde for at have brudt et påbud om ikke at udtale sig om specifikke personer under den igangværende retssag om tys-tys-penge.

Dommer Juan Merchan har indtil nu givet den tidligere præsident og nuværende præsidentkandidat bøder på i alt 9000 dollar.

Mandag er der blevet lagt 1000 dollar til det beløb.

Bøderne har Trump fået, fordi han ikke har efterkommet et påbud, der betyder, at han ikke må udtale sig offentligt om blandt andet vidner og nævninger, hvis formålet er at påvirke sagen.

Dommeren advarer om, at yderligere brud kan sende Trump i fængsel.

Merchan siger, at han anser fængsel for “i sandhed at være sidste udvej”.

Det skyldes blandt andet, at det kan forstyrre retssagen, og at der kan være politiske implikationer ved at fængsle en præsidentkandidat før et valg. Derudover vil det være en stor sikkerhedsmæssig udfordring.

Men ifølge Merchan udgør Trumps “fortsatte, forsætlige” brud på tavshedspligten “et direkte angreb på retssikkerheden”.

Bøderne har ekspræsidenten blandt andet fået for et interview 22. april, hvor han sagde, at næsten alle nævningerne var demokrater. Derudover har ni opslag på sociale medier også brudt påbuddet.

I New York kan der gives bøder på op til 1000 dollar eller fængsel på op til 30 dage for at bryde et påbud om ikke at udtale sig under en retssag. 1000 dollar svarer til knap 7000 kroner.

Tys-tys-sagen som helhed handler om bogføringen af et beløb, som pornoskuespilleren Stormy Daniels angiveligt fik udbetalt for at holde tæt om sin relation med Trump inden præsidentvalget i 2016.

Betaling af såkaldte tys-tys-penge er ikke i sig selv ulovligt, men Trump er tiltalt for forfalskning af regnskabsmateriale. Han nægter sig skyldig.

Retssagen er den første, der føres mod en tidligere amerikansk præsident.

Den begyndte 22. april.

Sagen er en af fire retssager mod Donald Trump, som endnu ikke er blevet afgjort. Tre sager venter på at komme for retten.

Reuters